Anlægslån

 

Med et anlægslån får du en optimal sammensætning af virksomhedens finansiering, en afdragsprofil tilpasset den konkrete investering og mulighed for fuld finansiering af virksomhedens investeringer.

Dit udbytte er, at du:
ikke belaster din driftsfinansiering med investering i anlægsaktiver
får mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i din virksomhed
opnår sammenhæng mellem afviklingsperioden på lånet og levetiden for investeringen

Fakta om anlægslån
Anlægslån finansierer din virksomheds investering i eksempelvis grunde og bygninger, biler, driftsmidler og maskiner eller it-udstyr. Du opnår en optimal finansieringsstruktur ved at finansiere anlægsinvesteringer med anlægslån og omsætningsaktiver med en driftskredit.

Anlægslån tilpasset din virksomheds behov

Du kan få finansieret dine investeringer med op til 100 procent. I fællesskab med dig finder vi frem til den mest fordelagtige finansieringsform. Vi inddrager forventningerne til fremtiden i de finansieringsforslag, som vi præsenterer dig for. Det kan være et lån i danske kroner eller fremmed valuta, der afvikles med en ydelse, afpasset efter anlægsinvesteringens levetid og virksomhedens finansielle strategi herunder sammensætningen af kort- og langfristet gæld.

Rente og sikkerhed

Renten på anlægslånet afhænger af din virksomheds indtjening og generelle kapitalforhold. Det samme gør sig gældende for den sikkerhed, som vi ønsker.