Unge rådgiver

Flere unge under 18 år tjener deres egne penge

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at flere og flere unge under 18 år bruger deres fritid på at hjælpe til i supermarkedet, gå med reklamer, rydde op på kontoret eller på anden måde tjene deres egne penge. Faktisk var andelen af unge med et fritidsjob på det højeste niveau i ti år i 2021, som udgør det senest målte år i undersøgelsen. Her havde i alt 119.500 unge på 13-17 år ifølge Danmarks Statistik et fritidsjob. Det svarer til 35 procent af alle unge i den aldersgruppe.  

Mens en 13-årig i 2021 brugte cirka 2 timer på sit fritidsjob om ugen og tjente 550 kroner om måneden, brugte en 17-årig i gennemsnit cirka 7 timer og kunne indkassere omkring 3.000 kroner for sit udførte arbejde.

Analysen viser ikke overraskende, at jo ældre de unge er, des flere af dem har et arbejde. De 17-årige er dermed den aldersgruppe, hvor flest af de unge under 18 år er beskæftiget med et fritidsjob. Hvad, der måske er mere overraskende, er, at andelen af arbejdsivrige 17-årige er vokset betydeligt. I 2011 tjente 52 % af de 17-årige penge via et fritidsjob, mens det i 2021 var steget til hele 62 procent. Til sammenligning har procentdelen blandt de 13-årige ligget stabilt på 11-13 procent i samme periode.

Et stigende antal unge tjener altså deres egne penge, men ved du som forælder, hvor meget de må arbejde, og hvad de må tjene i løn? Og snakker I om, hvordan pengene bliver brugt?

Har du et barn under 13 år, må det som udgangspunkt ikke arbejde. Men så snart det fylder 13 år, må det arbejde op til to timer på en skoledag og op til syv på en weekenddag. Timetallet gælder, indtil barnet fylder 15 år, hvor loftet for weekendarbejde stiger med en enkelt time til otte timer. På en almindelig skoleuge må barnet i øvrigt samlet bruge højest 12 timer på at passe sit fritidsjob. I ferieuger må barnet bruge 35 timer om ugen, når det er 13-15 år, og 40 timer, når det er fyldt 15 år. Det er alt sammen regler, der er beskrevet i Bekendtgørelse om unges arbejde.     

I år må dit barn under 18 år tjene op til 38.400 kroner på sit fritidsjob, før det skal betale skat. Dette kræver dog, at barnet har et aktiveret frikort. Er dit barn fyldt 15 år, får det automatisk et frikort, men er det mellem 13 og 15 år, skal det først have et oprettet. Det kan du hjælpe med at gøre på tastselv.skat.dk. At barnet ikke skal betale skat af de første 38.400 kroner af sin årsløn, betyder imidlertid ikke, at dit barn får udbetalt 100 % af sin løn. Ligesom alle andre lønmodtagere skal barnet nemlig betale otte procent af lønnen i arbejdsmarkedsbidrag. Det er rart for barnet at vide, inden det i tankerne har brugt alle pengene på nyt tøj eller biografture med vennerne.

Uanset om dit barn tjener mange eller få penge, kan det være en god idé at tale med barnet om, hvordan lønnen skal bruges. Er der for eksempel nogle ting, barnet i højere grad selv skal stå for at betale, når det tjener sine egne penge? Hvad forventer barnet at bruge pengene til? Og er der plads til at spare lidt op, så barnet kan lægge penge til side? Måske fordi det ønsker at købe en større ting på sigt? At spare op til fremtiden? Eller håber på, at pengene kan blive til flere på en opsparingskonto? Et fritidsjob er en rigtig god anledning til at tale økonomi med dit barn – og til at få nogle snakke med barnet om, hvordan pengene skal bruges. Måske kan I sammen lægge en plan?

God arbejdslyst!


Læs også

Familie i køkken

Renteændring

Vi sænker renten på boliglån og visse andre udlån

Sparekassen Kronjylland sænker pr. 15. juli renten på boliglån. Samtidig sænker vi renten for nye lån på en række udlånsprodukter til private.

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Konti

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Det er nu endnu mere sikkert for dig at oprette dig som bruger af de såkaldte wallets, som blandt andet dækker over Apple Pay og Google Pay. Fremover skal du nemlig oprette dig direkte i din mobilbank. Det er lige så nemt som i appen - bare mere sikkert!

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Nyheder

Oplevelser med rabat

Er familien på udkig efter store oplevelser? Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Kom i Djurs Sommerland til rabatpris!

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Lørdag 21. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.